Bestyrelsen

Solsideskolen

Kirke Allé 7

9400 Nørresundby

 

 

Eksternt tilsyn med Solsideskolen i                                                                       11.05.2017

skoleåret 2016/2017

 

Tilsynet med Solsideskolen, skolekode 851 052, er foretaget af certificeret tilsynsførende Bent Bengtson, Aalborg.

 

Tilsynserklæringen er udfærdiget i henhold til den skabelon, der er udsendt og anbefalet af Certificeringsudvalget for tilsynsførende. En skabelon, der kommer rundt om de lovmæssige vurderingskrav.

 

Tilsynet er gennemført ved overværelse af undervisningen onsdag den 26. april 2017. Tilsynet er desuden gennemført ved samtaler med skolens leder og lærere og elever samt ved gennemsyn af undervisningsmidler og skolens hjemmeside.

 

Skolen har undervisning i børnehaveklassen – 9. klasse. Under besøget overværede jeg undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk på forskellige klassetrin.

 

Tilsynsrapporten er udarbejdet på grundlag af overværelse af undervisningen i et omfang, der svarer til kravene i kapitel 3 i bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt på grundlag af ovennævnte samtaler. Disse samtaler har blandt andet drejet sig om de undervisningsplaner, som undervisningen tager udgangspunkt i.

 

Specielt min samtale med lederen har, ud over emnet undervisningsplaner/læseplaner, taget udgangspunkt i hele skolens tænkning om hverdagen og den nuværende pædagogiske praksis.

 

Den har endvidere omhandlet skolens forståelse af begreberne undervisning og faglighed samt den identitetsopfattelse, der ligger til grund for at drive skolen, som man gør i dag. Også betydningen af et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene indgik i den gode og udbytterige drøftelse, jeg havde med skolens leder.

 

Samtalen omhandlede også sammenhængen til den nye folkeskolereform og de mange pædagogiske tiltag, der finder sted i disse år. Og ikke mindst den samfundsmæssige udvikling som medspiller/modspiller til disse. Privatskolerne har gode muligheder for at navigere i alt dette og lave de bedste kombinationsmuligheder.

 

Vi kom også ind på de samværsmæssige grundholdninger og opfattelser af dannelsesbegrebet, som har så stor betydning for skolens daglige virke – og for så vidt også for skolens omdømme. Skolen vægter trivsel, tryghed og ansvarlighed kombineret med ambitionen om et højt fagligt niveau. Betydningen af fællesskab og respektfuld omgang med hinanden samt menneskelig og kulturel mangfoldighed fremhæves i disse drøftelser.

 

Mit tilsynsbesøg i indeværende skoleår har endnu en gang bekræftet, at Solsideskolen er en meget velfungerende skole med et solidt fagligt undervisningsniveau. Det er en rummelig skole med plads til forskellighed, og hvor der samtidig er fokus og opmærksomhed på dannelse og ordentlighed. Der er en fælles retning med mulighed for differentierede løsninger. Dette praktiserer man særdeles godt.

 

Det er dejligt at overvære en undervisning, hvor paratheden til at modtage undervisning og lyst til at lære er så udtalt. Jeg oplever primært søde og videbegærlige elever, der meget gerne vil blive dygtige i de forskellige fag. Elever, der gerne vil bidrage med viden og løsninger, og som får mulighed herfor af meget kompetente lærere.

 

Som tilsynsførende er det en god pædagogisk og menneskelig oplevelse at besøge skolen og overvære såvel undervisningen som opleve en skole, der er præget af entusiasme, holdninger og varme. Alt sammen med det primære formål at levere et godt stykke arbejde til gavn for elevernes fremtid.

 

Tilsynserklæringen skal kunne svare på følgende:

 

Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, engelsk og matematik?

 

Som nævnt tidligere har jeg overværet undervisningen i dansk, engelsk og matematik på forskellige klassetrin. Endvidere har jeg gennemset elevernes undervisningsmidler i de pågældende fag samt nogle af deres færdige, faglige produkter. Og naturligvis kort haft en snak med lærerne om deres undervisningsplaner, specielt om konteksten i den undervisning, jeg overværede. Hvor er man henne i de enkelte faglige situationer, hvad gik forud herfor og hvad følger efter?

 

Igen i år kan jeg fastslå, at eleverne på de forskellige årgange samlet set lever op til tidligere års præstationer i disse tre centrale fag. Pænt og solidt fagligt niveau og stor interesse for fagenes indhold, men selvfølgelig med den naturlige spredning i viden og færdigheder, som der altid vil være i faglig henseende i en klasse og i de forskellige klasser på tværs. På visse årgange imponeres jeg til stadighed af et højt fagligt undervisningsniveau og forståelsesniveau, set i relation til elevernes alder. Der etableres hos eleverne en høj faglig kompetence i en tidlig alder. Så glædeligt at opleve.

 

Elevernes begrebsdannelse er gennemgående præcis og bestemt alderssvarende, ligesom den faglige forståelse og faglige sprogbrug er tilfredsstillende.  Jeg oplever en faglig ”modenhed” hos en del elever, når det kommer til begreber som opgaveforståelse, perspektiveringer, analyser, sprogbrug, ordforråd, udtaler m.m. Kombineret med en engageret og lystbetonet iver efter at bidrage og lære.

 

Undervisningsmetoderne i disse fag opleves som effektive og giver gode muligheder for differentieret opgaveløsning. Fundamentet bliver sikkert grundlagt, og begrebsapparatet og overblik over fagenes elementer og metoder arbejdes der godt på at udmønte op gennem årgangene. Det er åbenbart, at eleverne udvikler sig fagligt på grund af lærernes målrettethed og tydelighed. Det fagdidaktiske overblik er i orden.

 

Det faglige niveau og undervisningens indhold i disse tre fag matcher særdeles flot de beskrivelser og undervisningsplaner, der findes i Fælles Mål for folkeskolen. Og som skolen følger og tager udgangspunkt i.

 

Nogle elever ”tager virkelig fra” og har et fagligt niveau over det, man kan forvente. Andre er mere stille og mindre udfarende, men samlet set på tværs af fag og årgange et ganske udmærket og tilfredsstillende standpunkt i disse fag.

 

Elevernes præstationer og karakterer ved folkeskolens prøver i disse fag sommeren 2016 kan samlet set kun betegnes som pæne. Som mange gange tidligere.

 

 

Vurdering af, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

 

Jeg har via mit besøg i skoleåret 2016/2017 konstateret, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering klart står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen er fagligt og didaktisk velfunderet og elevernes faglige kunnen og niveau er i orden.  Som jeg har konstateret gennem en årrække, finder der en god, målrettet og velovervejet undervisning sted med sigte på en optimal læring i et flot, samlet undervisningstilbud. Jeg vil gerne gentage og understrege, hvad jeg har oplevet tidligere: Der finder rigtig god læring sted i et struktureret og fagligt læringsmiljø præget ro og overskuelighed.

 

Skolen har valgt, at Undervisningsministeriets ”Forenklede Fælles Mål” er udgangspunktet for undervisningens mål og indhold. Herunder de nye kompetenceområder, kompetencemål samt videns- og færdighedsmål. Fagrækken og fagenes placering på de enkelte klassetrin er meget lig den, der er beskrevet i bilag 1 i forbindelse med folkeskolelovens paragraf 16.

 

Men det skal fremhæves, at skolen i en række fag tilbyder eleverne flere timer end det vejledende timetal i folkeskolen. Dette er yderligere medvirkende til at matche folkeskolen, hvad angår kvaliteten af et samlet undervisningstilbud. Et konstant og kontinuerligt fokus på fagligheden med et ”styrket” timetal er en af skolens forcer.

Det er min opfattelse, at lærernes undervisning er karakteriseret ved et professionelt overblik (didaktisk, organisatorisk, metodisk), og at deres undervisning i høj grad matcher forventningerne til elevernes kunnen og lærelyst. Der er øje for både undervisningsmål og læringsmål. Hvad skal vi lære? Hvordan vil jeg undervise? Hvad skal vi lave for at nå læringsmålet?

 

Jeg ser læreprocesser, hvor målene i timen er tydelige for eleverne, og hvor der også er fokus på den enkelte elevs læringsprogression og udviklingspotentiale. Der er grund til at fremhæve undervisningens effektivitet. Eleverne er ved timernes begyndelse parate til at modtage undervisning eller gå i gang med opgaverne.  I kraft af god klasseledelse og tydelig forventningsafstemning forekommer der ikke spildtid med uro og tidkrævende irettesættelser.

 

Det gode samspil mellem lærere og eleverne på skolen er væsentlig at påpege. Lærernes faglighed og de gode relationer til eleverne er stærkt medvirkende til at skabe den gode skole, som Solsideskolen er.

 

Der arbejdes udfordrende med et fagligt niveau, der kræver elevernes fulde fokus. Min oplevelse er, at der en god afvejning af forholdet mellem undervisning og selvstændigt arbejde samt arbejdet i grupper. Eleverne er gode til at samarbejde og holde fokus, når de arbejder sammen.

 

Mine snakke med lærerne underbygger det indtryk, jeg har fået ved gennemsyn af undervisningsmidlerne, at disse er valgt med omhu og grundighed.

Brugen af elektroniske on-line programmer supplerer jævnligt de anvendte grundbøger og det anvendte grundmateriale. It-tekniske hjælpemidler anvendes naturligt i undervisningssituationerne, når  de tydeligt og hurtigt fremmer målene med de forskellige læringssituationer. Skolen benytter forskellige relevante digitale portaler og programmer.

 

I kraft af et flot, samlet undervisningstilbud får eleverne en faglig ballast og et solidt udgangspunkt, de kan bruge i deres fortsatte skolegang på eksempelvis en ungdomsuddannelse. Skolen forbereder eleverne til folkeskolens prøver på 9. klassetrin og samarbejder med kommunens øvrige overbygningsskoler herom.

 

Summa summarum: Samlet set leveres der en undervisning, der fuldt ud står mål med folkeskolens undervisning.

 

 

Vurdering af, om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene?

 

Der har det seneste år været stor politisk bevågenhed i forhold til privatskolernes og de frie grundskolers arbejde med begreberne i ovenstående overskrift. Begrebet ”demokratisk dannelse” er blevet tilføjet i bekendtgørelsen til loven om friskolerne og de private grundskoler. Gør man nu nok ved disse emner i overskriften? Praktiseres de i hverdagen og præger de hele skolens kultur?

 

Ovenstående begreber er særdeles kendetegnende for Solsideskolen. Respekten for alles ret til at være sig selv er til stede blandt såvel elever som lærere. Dette præger både hverdagen og hele atmosfæren og stemningen på skolen.

 

Af skolens værdigrundlag fremgår det blandt andet, at skolen hviler på et folkekirkeligt grundlag, hvor et medmenneskelig livssyn præger dagligdagen og omgangstonen på skolen. Endvidere tilstræber skolen at tilbyde en undervisning præget af høj faglig kvalitet, engagement og arbejdsglæde sigtende mod at kvalificere børnene til at fungere i et demokratisk samfund præget af stadige forandringer.

Skolen lægger også vægt på, at børnene lærer at indgå i et positivt og forpligtende fællesskab og samarbejde både med hinanden og de voksne.

 

Undertegnede har gennem mine tilsynsbesøg gennem en del år kunnet konstatere, at det er en af skolens store styrker at arbejde med det, man kunne kalde demokratisk dannelse og elevernes involvering heri. Og at denne styrke er stærkt medvirkende til, at eleverne hver dag får mulighed for at opleve en god tryghed og trivselssituation, der samtidig er en forudsætning for effektiv læring. Man kan ligefrem afspejle skolens kultur, dens hverdag og grundholdninger i ovenstående termer samt i begrebet ”ordentlighed”.

 

Vigtigst af alt er, at der arbejdes med de demokratiske dannelsesbegreber og respektfuldhed i skolens hverdag og praksis. Jeg har erfaret, at det gøres på flere måder på skolen:

 

• Skolens beskrevne trivselspolitik medvirker til at holde fokus på det gode samvær.
• Skolens elevråd er jo i sig selv et demokratisk fænomen med indflydelse og involvering som nogle af formålene.
• Skolens forventningskodeks (forventningspapir) er et godt redskab til at understøtte arbejdet med demokratisk dannelse og respektfuld omgang med hinanden.
• Der arbejdes med demokratiske og dannelsesmæssige emner i en del fag, herunder blandt andet i de humanistiske fag. Der oplyses, diskuteres, argumenteres, nuanceres og lyttes. Tolerance giver plads til uenighed.

• Skoleårets gang med fejring/afholdelse af traditioner medvirker i høj grad til at fremme elevernes alsidige udvikling og demokratiske sindelag.
• Eleverne er bevidste om skolens adfærdskodeks (blandt andet udtrykt i værdigrundlaget) og taler ordentlig til hinanden og de voksne.
• Lærernes autentiske væremåde og deres personlighed er forudsætningen for, at dialogen og kommunikationen med eleverne i faglig og samværsmæssig henseende bliver gensidig respektfuld. Dannelsesaspektet er i centrum. Nærværende og opmærksomme lærere medvirker til, at alle elever føler sig set og hørt. Det handler også om betydningen af, at alle kan og bør byde ind med viden, holdninger og meninger.
• Eleverne deltager ligeligt og ivrigt i eksempelvis debatter og meningsudvekslinger og er ikke bange for at udtrykke forskellige holdninger og have forskellige opmærksomhedspunkter. De giver hinanden plads og vil gerne bidrage til fællesskabet.
• Varierede arbejdsformer i undervisningen. Giver eksempelvis mulighed for større indbyrdes kendskab eleverne imellem samt fremmer samarbejdsevnen i forskellige grupperinger.
• Der er ro og orden i og omkring undervisningen. Disse faste rammer giver indre ro hos eleverne og rig mulighed for både at markere sig, men også mulighed for at lytte til de øvrige klassekammeraters forslag og input.
• Alle elever har mulighed for at blive set og hørt hver dag. De vil gerne bidrage til fællesskabet, og der hersker en tryghed til at være sig selv og tro på sig selv.
• Begreberne ”ansvarsbevidsthed, overskuelighed og konsekvens” samt ”åbenhed over for samfundet”(fra skolens formålsformulering) tages der hånd om i de enkelte undervisnings- og fritidssituationer.
• Undervisningslokalerne er strukturerede i deres indretning og ”oser” af læring. Specielt i de første årgange, hvor behovet for overskuelighed er størst. Plakater og/eller plancher omhandler blandt andet begreber og værdier om ordentlig og demokratisk omgang med hinanden.

 

Vurdering af, om undervisningssproget er dansk, med mindre, der er givet dispensation.

 

Jeg har konstateret, at undervisningssproget er dansk.  I henseende til faglig sprogbrug er der tale om en professionel og tydelig kommunikation.

 

 

Afsluttende betragtninger

 

Afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for, at jeg som ved tidligere besøg er særdeles tilfreds med det faglige niveau, der findes på skolen, og de dannelsesmæssige opgaver, der bliver løst.

Solsideskolen er en rigtig god skole, hvor hele stemningen er præget af at bedrive god undervisning hver dag – året rundt.  Her forefindes et trygt skolemiljø med de rette faglige ambitioner og ønske om at udvikle eleverne på bedste vis. Et rigtig godt lære-være sted.

 

Det er er skole med tydelige holdninger til pædagogik, faglighed, samvær og omgangsformer, og hvor det pædagogiske personale og skolens leder arbejder målrettet, professionelt og med tydelighed på at udvikle eleverne, så deres alsidige udvikling tilgodeses og livsdueligheden styrkes.

 

Dette var min sidste tilsynserklæring om Solsideskolen. Ændringer i den centrale lovgivning betyder, at man kun kan være tilsynsførende det samme sted i en begrænset årrække.

 

Det har været en fornøjelse at samarbejde med skolen. Altid har jeg følt mig særdeles velkommen og er blevet mødt med åbenhed og faglig begejstring. Jeg vil ønske skolen alt det bedste i fremtiden.

 

PS! Skolen har ikke i det forgangne regnskabsår modtaget donationer på mere end kr. 20.000 eksklusiv moms. Hverken fra navngivne eller anonyme donatorer (ny lovpligtig oplysning i tilsynserklæringen).

 

 

 

Bent Bengtson

Brohusgade 11

9000 Aalborg